søndag den 27. maj 2012

Så gik den uge

Så har vi haft weekend. Der har været jubilæum for dronningen og det skulle vi da med til. Det var super hyggeligt, der var boder rundt på gaderne musik og bare en super god stemning og massere af mennesker over det hele. Og ja, vi fik selvfølgelig også købt lidt tøj.

Nu når der er gået en uge, så er vi begyndt at falde meget mere til henne på plejehjemmet. Vi har nemmere ved at hjælpe til da vi ved hvor tingene er henne. Så det er rigtig rart :)

Så starter der snart en ny uge på plejehjemmet. Det skal nok blive spændene:-) vi glæder os rigtig meget til at prøve at være mere med i plejen og håber også på at gå med sygeplejeskerne rundt.


tirsdag den 22. maj 2012

Vores første dag.

Så gik starten på arbejdet og sikke en start vi fik. Vi blev mødt af lederen der hurtigt sagde hej, herefter fortæller hun at der er nogle der har meldt sig syge og de derfor har meget travlt. Vi bliver delt op og skulle gå med hver vores hjælper. Det første vi møder er to senge der er inde på en stue. Vi spørger om der er flere der bor sammen dette siger de ja til. Vi går ind i de små stuer hvor der er meget trængt, der er en lille vask på hver stue og nogen få er så heldige at de har deres egen stue.

Vi skal til og igang med morgen vask. Dette bliver gjort med en stofvaske klud, den samme, både for oven og forneden og helt uden de hygiejniske principper vi kender hjemme fra. Sengene de har på stuerne kunne heller ikke hejses op, lige på nær de få beboer, som slet kunne gøre fra eller til. Ellers var bare ganske almindelige senge, der ikke kunne noget som helst. Hvis der var nogen af beboerne der ikke selv kunne gå, skulle vi hente en gulvlift og køre den hen af de meget smalle gange, ind på stuen, med gulvtæpper på gulvende. Ellers var der to personale der lage et slags bræt rundt om ryggen på beboeren og løftede dem op.
Der var også en som var faldet ned af hendes stol. Her brugte de ikke nogen form for hjælpemiddler til at få hende op igen, de var bare to kvinder der løftede hende op igen.

Stort set alle beboerne kom ned i de forskellige spisestuer og fik deres morgen mad, her møder vi en mand i en "Royal navy" uniform. Vi blev noget overraskede, vi får snakket med ham og han fortæller at han gerne vil være sygeplejerske og det er derfor han er der. Senere møder vi også en mand i militæruniform, han ville også gerne være sygeplejeske.
Folk var ellers meget søde og ville gerne snakke med os og høre hvordan det var  hjemme i Danmark på et plejehjem, vi prøvede at forklare hvor stor forskel der var. I england havde de ikke deres eget toilet, der var et lille et ude på gangen, her kunne de komme i bad. Ellers havde alle en toiletstol, og det var her de gik på toilettet. Vi fortalte at sådan var det ikke i Danmark.

Der var stor forskel på de beboere der var på plejehjemmet, der var nogen der sad og råbte om hjælp, og om vi ikke nok ville få dem ud derfra. Det der nok gjorde allermest indtryk på os var, den mand der havde taget hans barberskum og skrevet hjælp på hans vindue. Men de har ikke afdelinger til de demente på samme måde som vi har i Danmark, og derfor er de blandet mellem hinanden.

Vi har bare oplevet så meget idag og det vil være umuligt for os at skulle skrive det hele, vi tror heller ikke at du vil syntes at det er sjovt at skulle læse så mange sider om hvad vi har oplevet. Så vi gemmer det til en anden dag ;)

mandag den 21. maj 2012

Så er vi her!

Vi startede turen midt om natten. Tog toget til Kastrup, hvor vi skulle vente i nogle timer før vi kunne komme med flyet. Efter lidt forsinkelse kunne vi lette, da de lige skulle have teknikere til at se på en knap der lyste. Efter næsten to timer var vi kommet til England Gatwick. Her fra tog vi toget til London Victoria Station, og så videre med bus til Birmingham. Det var en meget lang tur og når vi ikke sov, så vi en meget smuk natur.

Folket her over har været så søde til at hjælpe os, der har været rigtig mange smil. Vi blev taget godt imod af den familie vi skulle bo hos. De viste os lige hurtigt hvordan det så ud med busserne her i Birmingham inden vi kørte hjem til dem.
De er nogle rigtig søde mennesker. Vi fik en god gang aftens mad, hvorefter vi faldt bevidstløse om.

Dagen idag er gået med at skulle indskrives på "Bournville College", her stod der tre store fyre ved døren og tog imod os, hvor vi skulle igennem en bom og metaldetektor, ret skræmende for os. Vi blev taget imod og fik vores "studentcard" og fik så resten af dagen fri. Det skulle de aldrig ha' givet os, vi har fået købt en masse tøj, så vi er lidt bange for at vi nu har for meget i vores kufferter og ikke kan få det hele med hjem.
Vi har kørt i bus rundt til de forskellige steder og har set meget af Birmingham, vi syntes selv vi klarede det rigtig godt:-) Det har været rigtig sjovt at køre i dobbeltdækker bus, hvilket var noget af det vi snakkede om at vi gerne ville prøve, så det er "done" :-) Der er godt nok også mange smukke huse her, de har deres helt egen charme, men det må ikke være sjovt at skulle bo så tæt op af hinanden.
Vi ser frem til en ny dag imorgen. Her skal vi starte på det plejehjem hvor vi skal være. Det bliver rigtig spændende. Vi har fået at vide at det er meget anderledes en det vi har i Danmark, så nu må vi se;-)

Ps. Efter bare 1,5 dage er vi allerede begyndt at tænke så engelsk, at vi ikke altid kan finde de danske ord for det vi vil sige :p

tirsdag den 15. maj 2012

Så rejser vi

Vi har ventet længe på denne dag og nu er den her endelig. Vi flyver til England søndag d. 20-05-12 om morgen. Og vi glæder os helt vildt! :)